Ugens Ord 2020

Sandheden Vil Sejre
Uge 36, 2020
af Rick Joyner

Når vi åbner vores rullegardin om natten, strømmer mørket ikke ind i vores hus - lyset skinner ud i mørket. Lys er stærkere end mørke og vil altid i sidste ende sejre over det. Da lys er en metafor for sandhed, kan vi være sikre på, at sandheden ligeledes altid i sidste ende vil sejre.

Så i verden ser det ud til, at ondskab er fremherskende, og folk foretrækker at tro mere på løgne end på sandheden. Det skyldes, at i denne tidsalder "ligger hele verden i den ondes magt" (se I Joh. 5:19) , som Jesus kaldte Satan "løgnens far" (se Joh. 8:44). Alligevel er der fra 1 Mosebog et løfte om en ny dag, en ny tidsalder, hvor Jesus, som er "Sandheden", vil vende tilbage og tage myndigheden over denne verden.

Bibelske profetier beskriver tiden umiddelbart forud for det kommende rige som "som Noahs dage" (se Matt. 24:7), hvor tankerne og hensigterne i menneskers hjerter konstant var onde. Jesus sagde, at når vi ser dette ske igen, som på Noahs tid, skal vi se op og glæde os! Hvordan skal vi glæde os midt i et sådant mørke?

Vi får at vide i Nehemias 8:10, at "Herrens glæde er din styrke." Vi må aldrig miste vores glæde over Herren, som er rodfæstet i troen på, at Han i sidste ende vil sejre over alt ondt. For at der skal være en sejr, skal der være en kamp. Det er også gennem håbet, vi får i Skrifterne, at Herren elsker at udføre sine største gerninger, når oddsene mod Ham er størst. I denne største konflikt vil vi se Han's største gerninger.

Det kræver ultimativ tro på Gud for at tro, når det ser ud til at mørket er fremherskende, endsige glæde. Denne ultimative mørketid vil være den største tid, der nogensinde vil være for at vise ultimativ tro og tillid til Ham. Fordi Skriften siger, at vi blev skabt til Han's behag, og uden tro er det umuligt at behage Ham, vi skulle se dette som den største tid, der nogensinde vil være til at glæde Ham.

Jesus og apostlene profeterede, at denne store trængsel ville komme over verden som fødselsveer hos en fødende kvinde. Jorden arbejder på at føde Herrens dag, den tid, hvor Han selv vil herske over verden og genoprette den fra alle konsekvenserne af faldet. Ligesom fødslen muligvis begynder pludselig, men den kommer i bølger, der bliver stærkere og hyppigere, jo tættere du kommer på fødslen, kan vi se dette mønster, i det der nu udfolder sig. I 1 Tess. 5:1-6 får vi en vigtig formaning om disse tider:

1. Men om tid og time, brødre! har I ikke nødig, at man skriver til jer;

2. selv ved I jo god besked om, at Herrens dag kommer som en tyv om natten.

3. Når de siger: »Fred og ingen fare« da er undergangen pludselig over dem ligesom veerne over den frugtsommelige, og de skal ingenlunde undslippe.

4. Men I, brødre [alle jer, der tror på Kristus som frelser og anerkender Ham som Guds søn]! lever ikke i mørke, så dagen kan overraske jer som en tyv.

5. Thi alle er I lysets børn og dagens børn; vi hører ikke natten eller mørket til.

6. Så lad os da ikke sove [i åndelig ligegyldighed] som resten [af verden gør], men lad os våge [opmærksom og forsigtig] og være ædru [behersket, rolig og klogt]!

Vi er forsikret af profetier, som den ovenfor, som vi nu kan kende og vandre i det større lys i den kommende tid. Det større lys er Sønnen, og når vi følger Ham, bliver vi også lysets kar, der overvinder mørket, ligesom Han gjorde.

Den primære måde, hvorpå vi bliver bedt om at forberede vejen for Herren og Han's rige, er at gøre disciple, ikke kun omvendte, og af nationer, ikke kun enkeltpersoner. Dette kaldes selvfølgelig ”Missionsbefalingen”. Dette er den største befaling, vi kan have, og ingen anden præstation kan sammenlignes med dem, der har haft succes med at udføre denne.

Siden Missionsbefalingen blev givet, har ingen nation nogensinde været en større discipel af Kristus end Amerika og fulgt Han's lære og veje. Dette er ikke for at antyde, at vi har været perfekte disciple. Ligesom kredsløbet med at søge Gud og derefter glide fra Ham var det gamle Israels historie, kan vi se sådanne cyklusser i Amerikas forhold til Herren. Som nation har Amerika til tider drevet fra Gud, været lunken og vendt sig til mørket snarere end lyset. Hver gang vi har betalt en dyr pris for vores frafald med disciplin, og vi vendte tilbage til Ham. Dette er det vigtigste, vi kan gøre nu for os selv, vores familier og vores land.

Jesus advarede nogle af de mest retfærdige byer i Israel om at Sodoma ville have det lettere i dommen end de ville. Hvorfor? Som Jesus forklarede, ville Sodom have omvendt sig, hvis det lys, som Israel derefter afviste, var vist i Sodoma. Dette indikerer, at sværhedsgraden af dom eller disciplin fra Herren ikke er så meget baseret på graden af ondskab, som en nation er faldet i, da det er graden af lys, som den har afvist.

Hvor meget lys har Amerika fået? Hvor meget er vi drevet fra det i nyere tid? Hvor meget mere alvorlige er de kriser, vi nu står over for på grund af det? Det er ikke tilfældigt, at et af de ord, der er oversat med "dom" i Det Nye Testamente, er det grundordet som stammer fra vores ord "krise".

Der er mange slags dom i Skriften, og kun en af dem er fordømmelse, og kun én er ødelæggelse. Alt andet er disciplin for dem, som Herren elsker, som vi ser i:

Hebr. 12: 5-8.
5. »MIN SØN! LAD EJ HÅNT OM HERRENS TUGT, BLIV EJ HELLER MODLØS, NÅR DU TUGTES AG HAM ; “MIN SØN, IKKE LETT TIL HERRENS DISCIPLINER, ELLER IKKE FAST, NÅR DU ER GODKENDT AF HAN; 6. FOR DE, DER HERREN ELSKER DISCIPLINERER HAN ....«
7. Det er til jeres optugtelse, at I må lide; Gud handler med jer som med sønner; thi hvor er den søn, som faderen ikke tugter?
8. Hvis I da ikke får nogen tugtelse, som dog alle får deres del af, så er I jo uægte børn og ikke sønner.

Folk tager ofte disciplin som forkastelse. Det er ikke forkastelse, men er faktisk et tegn på, at Gud stadig elsker os. Derfor bør vi være mere bekymrede, hvis Guds dom stopper. Lad os beslutte, at vi gennem disse tider ikke vil miste vores glæde i Herren, glæde os over den disciplin, Han har tilladt for vores bedste, og at vi er blevet kaldet til at leve i sådanne udfordrende tider, er et tegn på, at Han elsker os som sønner.

Joh 1: 9-13.
Det sande lys [det ægte, perfekte, urokkelige Lys], som oplyser hvert menneske, var i færd med at komme til verden.

10. Han [Kristus] var i verden, og selvom verden er blevet til ved Ham, anerkendte verden Ham ikke [kendte Ham ikke].

11. Han kom til Han's egne [dem som tilhørte Ham, Han's skabelse, Han's ejendom], og Han's egne [folk-den jødiske nation] tog ikke imod Ham og bød Ham velkommen.

12. Men så mange som modtog og bød Ham velkommen, gav Han ret, magt [den myndighed, det privilegium] til at blive Guds børn, dem som tror på [holder fast ved, stoler på, og har tillid til] Han's navn.

13. De* blev ikke født af blod [en naturlig undfangelse], heller ikke af køds vilje, eller af en mands vilje [af en naturlig far], men af Gud [dvs. en guddommelig og overnaturlig fødsel - de der er født af Gud, er åndeligt forvandlet, fornyet, helliget].
*en meget tidligt bevidnet tekstform lyder: Han blev ikke født o.s.v.

UGENS ORD 37
OP